Om mig

Hvordan forstår vi mennesker bedre, så vi kan handle klogere?

Jeg arbejder med det, der ofte ligger under overfladen: stress, traumer, sorg, belastning, nervesystem, relationer, kultur, læring, magt, misforståelser og de rammer, mennesker lever i. Jeg er optaget af både det enkelte menneske og de systemer, der omgiver det: familien, skolen, psykiatrien, kommunen, arbejdspladsen, organisationen, kirken, civilsamfundet og den politiske virkelighed.

Jeg er grundlægger af Psykologisk Ressource Center, hvor arbejdet i mange år har været tæt på mennesker i praksis: udredning, behandling, undervisning, supervision, samtaler, forløb og udvikling af konkrete redskaber.

Jeg har udviklet Systemizer og SPQ 2.0 – Systemizer Profile Questionnaire, fordi jeg manglede et mere præcist sprog for, hvordan mennesker tænker, sanser, skifter opmærksomhed, bruger energi, kommunikerer og navigerer socialt. Systemizer handler ikke om at sætte mennesker i kasser. Det handler om at skabe et bedre sprog for forskellighed, funktion og mønstre.

Jeg har i mange år arbejdet med CAT-kit og KAT-kassen, som har haft stor betydning for min måde at arbejde med samtaler, følelser, tanker, kropslige signaler og selvforståelse på. Jeg holder af konkrete og visuelle metoder, fordi de kan hjælpe mennesker med at vise det, de ikke altid kan forklare med ord.

Jeg har udviklet RESET, et praksisnært materiale om stress, traumer, nervesystem og regulering. RESET er skabt til virkeligheden: til børn, unge, voksne, fagpersoner, familier og organisationer, der har brug for konkrete redskaber, som kan bruges, når belastningen er høj. Det handler om at forstå nervesystemet og give mennesker enkle måder at regulere sig selv og hinanden på.

Gennem Mission10forty arbejder jeg med internationalt humanitært og traumefagligt arbejde, blandt andet i områder præget af krig, forfølgelse, flugt og ekstrem belastning. Her handler mit arbejde ikke kun om terapi eller undervisning. Det handler også om håb, forebyggelse, ansvar, fællesskab og om at give fagpersoner og lokale ressourcer konkrete redskaber, de kan give videre.

Mit arbejde har ført mig fra Danmark til blandt andet Ukraine, Armenien, Irak, Singapore og New York. Nogle gange underviser jeg fagpersoner på konferencer og uddannelser. Andre gange står jeg i mere sårbare sammenhænge, hvor børn, familier og lokalsamfund lever med konsekvenserne af krig, traumer, forfølgelse eller langvarig belastning.

For mig hænger de niveauer sammen. Et barns nervesystem hænger sammen med familien. Familien hænger sammen med skolen, kommunen og kulturen. Kulturen hænger sammen med historien. Og historien hænger sammen med de valg, samfund og ledere træffer. Derfor kan man ikke altid nøjes med at se på individet. Man må også se på rammerne omkring mennesket.

Min tilgang er non-autoritær, men ikke utydelig. Jeg bryder mig ikke om magt for magtens skyld, og jeg stiller spørgsmål, når børn, unge, familier eller sårbare grupper bliver gjort til problemet uden at nogen undersøger sammenhængen ordentligt. Samtidig er jeg tydelig, når noget er vigtigt. Især når det handler om værdighed, retfærdighed og ansvar.

Jeg tænker i systemer. Jeg ser mønstre, forbindelser og mangler. Jeg kan fordybe mig længe i en model, et spørgeskema, en case, en oversættelse, en metode, en illustration eller en formulering, indtil det bliver mere præcist og brugbart. Jeg gør det ikke for at forenkle mennesker for meget. Jeg gør det for at skabe redskaber, der kan bruges i praksis.